MediaZink

Skandinavisk kvalitet i højsæde

Skandinavisk kvalitet i højsæde
October 20
15:18 2014

Danmark har tre modemesser: CIFF, Gallery & Vision.

Fashionister, designerne & indkøber havde knapt åndet ud efter modeugen, da det blev meddelt at: “To af byens mest erfarne messearrangører Jan Carlsen tidligere Cph Vision og Christian Maibom tidligere Gallery int.fashion fair åbner en ny messe med navnet Revolver.

Nye tider og nye skikke kræver nytænkning og udvikling. Carlsens struktur og økonomiske styrke, kombineret med Maiboms indsigt og netværk, er en meget stærk konstellation.”

 

Bedste designdrevne mode, mikset med like-minded fra øvrige udland.

Revolvers mission er kort og godt at udgøre den foretrukne ordre-platform for den skandinaviske modebranche, samt tiltrække flest mulige kvalitetsindkøbere fra øvrige udland.

Udover at Revolver bliver kurrateret skarpt og præcist, så tilføres Revolver også et helt nyt afsnit med navnet ”Revolver Retail” der bliver et inspirationsområde, der skal udvikle og inspirere de besøgende indkøbere og butiksejere og derved dygtiggøre dem til, at sælge de brands de køber på Revolver.

Det bliver første gang i Europa, at denne kombination imellem klassisk messe og retail ser dagens lys.

Baggrunden for det nye messeinitiativ skal ses i lyset af, at der trods modgang, ikke har været nogen nye messetiltag siden 2007. Nu er tiden kommet. Timingen for Revolver er perfekt qua de positive samfundsøkonomiske takter.

”På baggrund af den nu afblæste finanskrise, datoflytning og forvirring, uenighed imellem messerne om profil, ejerskab og ambitioner samt ikke mindst nødvendigheden af, at sende en ny og positiv historie ud fra København og Skandinavien, har vi i dag besluttet at trykke på knappen. Vi skal vende et nyt kapitel og få den altafgørende positive stemning tilbage til byen og branchen” – udtaler Carlsen.

” Revolver kommer til at tage sit geografiske udgangspunkt i byen København, Øksnehallen og Lokomotivværkstedet og alle den og deres fine kvaliteter” afslutter Carlsen.

Høj bølgegang i CFW

En lille måned efter afslutningen på SS15, forslår Bella Center/CIFF messen uge 6 som afviklingsuge for Copenhagen Fashion Week AW15.

”Revolver er tidligere bekendt med, at organisationerne DM&T, DAFI samt Wear har været i tæt dialog med Bella Center, i forsøget på at overbevise dem om, at afvikle CIFF messen på flest mulige af de samme ugedage som resten af byen.  Revolver og vores udstillere ønsker at fastholde den oprindeligt aftalte termin i uge 5, således at Revolver afvikler lige efter messerne Capsule, Tranoi og Who´s Next i Paris, der samlet slutter mandag d.26.01.2015. Således kan hele den internationale indkøberkaravane tage direkte til Copenhagen Fashion Week, herunder specielt de asiatiske indkøbere, der i al respekt, ikke venter 6 dage i Europa på, at Bella Center/CIFF åbner.”

Bella Center/CIFF foreslåede afviklingsdage samtidigt med

  • Herretøjsmessen “Jackett Required” i London, der afvikles fra d.4 – 5 februar 2015.
  • Den Norske Moteuka i Oslo, der afvikles fra d.2 – 8 februar 2015.
  • Woman’s Wear messen ”Scoop” i London, der afvikles fra d. 1 – 3 februar 2015.
  • Og endeligt så afvikler N.Y Fashion Week(TBFC) tillige i uge 6, med start samme dag som planlagt af CIFF messen i Bella Center.

 

” Revolver har i lighed med organisationerne, uagtet deres positive indgangsvinkel, således og desværre, ikke kunnet finde de saglige og professionelle argumenter for at følge Bella Center/CIFF´s forslag om. at ændre afviklingstermin for Copenhagen Fashion Week AW15.”

Fornuften har sejret til sidst. ”Bella Center/ CIFF messen skylder en bajer til alle” udtaler Christian Maibom fra Revolver

Herfra ønsker vi modebyen København og alle dens fashionister, designere, indkøbere samt besøgende hjertelig tillykke.

Share

About Author

Tanía Sørhus

Tanía Sørhus

Freelance coordinator, journalist & agent.

Related Articles

0 Comments

No Comments Yet!

There are no comments at the moment, do you want to add one?

Write a comment

Write a Comment