MediaZink

SÅ… Jeg kom med i det her band.

SÅ… Jeg kom med i det her band.
January 07
08:00 2015

 

Jonas Guldfeldt Viuff, debutkoncert med When Water Runs Deep. Fotograf: Anine Stuhr.

SÅ… Jeg kom med i det her band.

Af Jonas Guldfeldt Viuff.

Det er en situation jeg har prøvet før, men dog fuldstændig anderledes. Mange ting i dette øvelokale ligner dem, man finder i de andre øvelokaler jeg før har været i. Plakater på væggene, fyldte askebægre, forstærkere, trommesæt og de der hylder, som åbenbart indeholder de småting en musiker kan få brug for; fra gaffa-tape til skrutrækkere og, af uforklarlige årsager, et tomt cd-cover.

Igennem en serie af tilfælde og velplacerede øl, står jeg her fordi jeg skal til audition som forsanger i When Water Runs Deep.

2 Billede

 

Jeg har spillet bas i over ti år, spillet adskillige koncerter og været i masser af øvelokaler, men aldrig været til audition. Og slet ikke som forsanger. Min nervøsitet på den aften, i starten af oktober, var derfor en rimelig solid størrelse. Heldigvis er guitaristerne, bassisten og trommeslageren i bandet nogle rigtig flinke fyre, og indledningsvis fik jeg også lov at høre dem spille et live-set igennem til forberedelse af debut-koncerten som lå cirka tre uger ude i fremtiden. Men jeg var jo kommet for at spille, og de havde en enkelt sang med tekst som også var indspillet; jeg fik lov at høre den tre gange og så var vi sådan set i gang!

Efter nogle forsøg var ’’øveren’’ slut, men jeg fik lov til at komme tilbage to dage senere. Til den øver havde jeg skrevet en tekst til en af sangene, som vi så prøvede af. På trods af mine vandede, rystende knæ må jeg have klaret frisag, for efter at have rodet rundt med vores respektive sager i en time eller to, spurgte de om jeg ville være med. Den evige bassist blev tilbudt et sanger-gig hvor man ikke længere kunne gemme sig bag sit trofaste instrument. Jeg sagde selvfølgelig ja. Siden da er det gået stærkt – vi fik lavet tekster til de sidste sange, og jeg nåede at være med til at spille vores første koncert i Odense i slutningen af oktober, og sikke det gik. Vi fik virkelig en omgang kærlighed at føle, og nød godt af fordelen ved at spille på hjemmebane. Publikum var rigtig søde og/eller brutale, og tildelte os den ære at købe alt det merchandise vi havde medbragt. Scamp, som vi varmede op for, var en fornøjelse at lære at kende, og selv om koncerten kostede bandet en kollektive seksten liter sved, så var det absolut alt arbejdet værd. Og jeg lærte under koncerten at en sanger skal være økonomisk med sin headbanging, da længere skrig ikke lader sig gøre hvis man er forpustet; en hård sandhed som nu er taget til følge.

5 Billede 1 BILLEDE

 

Selv om jeg ikke var med til at grundlægge bandet, har jeg allerede fået et personligt og dedikeret forhold til det, hvilket virker mærkeligt for mig da jeg stadig ikke er helt inde i rollen som forsanger. Men jeg skal nok læne mig ind i det.

Og så skal vi indspille vores EP!

Så skal vi skrive flere sange!

Så skal vi have flere gigs!

Så skal vi lave en Pinky and the Brain og overtage verdensherredømmet, og jeg glæder mig rigtig meget og håber at møde en masse af jer derude!

Vi ses!

4 Billede

https://www.facebook.com/WhenWaterRunsDeepdk

 

Share

About Author

Spitfire

Spitfire

Related Articles

0 Comments

No Comments Yet!

There are no comments at the moment, do you want to add one?

Write a comment

Write a Comment