MediaZink

GAFFA-Prisen er tilbage – og klar med de første navne

GAFFA-Prisen er tilbage – og klar med de første navne
November 28
08:01 2014

Efter et meget vellykket show sidste år inviterer GAFFA nu atter til fest i forbindelse med uddelingen af GAFFA-Prisen 2014. Showet finder sted torsdag den 4. december på Bremen Teater i København. Prisen uddeles inden for 18 kategorier, blandt andet Årets Danske Album, som Mads Langer løb med sidste år, og Årets Nye Danske Kunstner, som gik til MØ.

Aftenens prisvindere findes som altid af GAFFAs musikentusiastiske læsere, som gør GAFFA-Prisen til en af de mest hæderkronede og traditionsrige priser på dansk grund. Afstemningen om de 17 priser starter 31. oktober på GAFFA.dk/prisen.

– GAFFA-Prisen er læsernes pris. Det er læserne, vi skriver for, og selvfølgelig er det også dem, der vælger årets navne fra et meget spændende og alsidigt musikår, siger GAFFAs chefredaktør Peter Ramsdal.

Det er 24. år, GAFFA-Prisen uddeles, og femte gang, der afholdes et gallashow, og der er i lyset af sidste år lagt op til et brag af en fest. Traditionen tro vil en lang række solister og bands optræde til showet, og de første navne er nu offentliggjort: Storsælgende og massivt anmelderroste Tina Dickow, snart albumaktuelle De Eneste To alias Simon Kvamm og Peter Sommer, den internationale danske funk-pop-succes The Asteroids Galaxy Tour og et af årets mest roste nye bands, den ambitiøse og eksperimenterende gruppe Blaue Blume. Flere kunstnere offentliggøres løbende.

Der er få billetter til salg på Billetnet, og hvis du er medlem af GAFFA Plus Guld, sparer du 100,- på billetten.

Køb billet med medlemsrabat her

Share

About Author

Snuden

Snuden

Related Articles

0 Comments

No Comments Yet!

There are no comments at the moment, do you want to add one?

Write a comment

Write a Comment