MediaZink

Eventyret startede i LA for over 20 år siden

Eventyret startede i LA for over 20 år siden
January 17
08:00 2015

Mads Arlien-Søborg

1

Fotograf: Henrik Bülow

Alder: 46

Bosted: København.

Profession: TV vært på DR K

Trendekspert og partner hos ’’We made it’’

Uddannelse: Cand. mag.


Mads Arlien-Søborg er kendt som designekspert og medvirkende i DR kultur’s udseendelser; ”Vilde Huse” og ’’Vilde Hoteller’’. Sammen med hans kæreste Mathilde Witt Mølhom (arkitekt og designer) er han indehaver af virksomheden ’’We made it’’.

’’We made it’’ er et designbureau og konsulentbureau, som har eksisteret i snart fem år. Bureauet løser primært designopgaver herudover rådgiver We Made It firmaer og organisationer om fremtidens tendenser indenfor design og livsstil. Virksomheden tager sig primært af designopgaver men omsætter også ideer og tendenser til virkelige objekter og begreber, som f.eks. møbler, indretning og kreative koncepter.

Vi hos MediaZink synes det ville være interessant, at spørge Mads ind til hans forhold til tatoveringer som ’tattoo dude’ og trendforsker.

Jeg ser en tatoveringen som noget meget personligt, selvfølgelig ikke så personligt at man går og gemmer den væk. Men for mig at se, så har de fleste af mine tatoveringer jo en personlig reference, men samtidig kan jeg også have valgt det fordi jeg synes det var et fedt motiv jeg gerne ville have på min krop. Jeg har i hvert fald taget stilling til alle mine tatoveringer,,

Hele Mads’ historie om hans tatoveringer starter i 1990’erne hvor han var bosiddende i LA, som musiker.

band

(Et af mine mange music projekter: Goldfinger fra ca. 1996/1997 (Sony Music))

Mads fortæller:

Altså, dengang, var det jo sindssygt vildt at have tatoveringer! Det havde ALLE derovre, og det var jo helt normalt, det er ligesom man oplever tatoveringer herhjemme i dag. Alle gik med tatoveringer i LA i slut 80’erne start 90’erne så det skulle jeg selvfølgelig også have,,

Mads fik sin første tattoo hos et meget berømt tattoo studie, Sunset Strip Tattoo, på Sunset Boulevard i 1992, dengang var det dem der tatoverede alle rockstjernerne, så Mads skulle selvfølgelig også have lavet sin tatovering der. Det var en stor sort ørn på hans højre skulder – dengang tænkte han:

jeg er i LA, jeg ved ikke hvor længe jeg skal være her, men jeg skal i hvert fald have et minde med for livet’’

Ørnen var Mads’ første tatovering, men selvom der gik 20 år før han kom i gang igen, vidste han hele tiden, at han skulle videre med det.

Det der gjorde udslaget for at starte igen, var en god ven, som viste Mads hans nye tatovering, som han havde fået lavet af Tim Klamer, Le Fix City tattoo.

Så tænkte jeg bare, nu skal det kraftedme være. Så på 5 år har jeg faktisk fået lavet mine arme, så det var faktisk det der gjorde, at jeg kom i gang med det, der i 20 år havde været min plan. Så tog det fart, og så har vi faktisk været i gang lige siden med mange heldags sessions,,

I dag har Mads mange tatoveringer, og de er bygget op på en helt speciel måde. Han har begge arme stort set fuldt tatoveret, med to forskellige stilarter. På venstre arm har han mange farverige tatoveringer der bygger på ’old-school’ genren med skibet, pin-up pigen og de typiske ting der kendetegner genren. Højre arm er bygget op omkring den sorte farve og stilarten realisme. Som Mads, selv beskriver handler det i høj grad om at lege med skyggerne og er bygget op på temaet, ”film noir”, altså franske / amerikanske film fra 40’erne – hele det der lidt dystre univers der var i de film. Man kender universet fra film som ’’The Third Man’’ med Orson Welles der er meget dyste, mørke og melankolske. Ses typisk som krimifilm.

det er sådan hele det æstetiske univers og genre vi har bygget den arm op omkring, så der er ingen farver på den arm det er kun sort. Mine arme er meget forskellige og repræsentere to forskellige stilarter,,

Dine tatoveringer – kropskunst eller betydning?

Mine tatoveringer er en sjov blanding mellem kropsudsmykning og noget personligt, som betyder noget for mig og som fortæller en del af min livshistorie,,

Eftersom du har to forskellige stilarter er du så blevet tatoveret af to forskellige tatovører?

Nej, det er sjovt nok den samme tatovør der har lavet begge mine arme, en tatovør ved navn Tim Klamer, Le Fix City tattoo,,

 

Det klassiske obligatoriske spørgsmål: gør det ondt at blive tusset!?

Jeg er ikke bleg for at sige ja, det gør ondt at blive tatoveret. Og dem der siger det ikke gør ondt – de lyver altså. Det er for at spille seje, fordi det GØR ondt,,

Mads fortæller at han mener at det er en del af hele konceptet med tatoveringer. Man skal gå igennem den smerte for at få den. Det koster noget på den konto, udover den økonomiske.

Man ligger jo ikke og piver dernede foran tatovøren vel’? – men omvendt er jeg sgu heller ikke bleg for at sige JA det gør ondt. Men det er jo også en del af charmen ved det et eller andet sted’’

 

Hvilken af dine tatoveringer er din favorit tatovering?

En af mine old-school tatoveringer er en pin-up pige med en blå pels og som spiller på guitar. Som sagt boede jeg i LA som musiker da jeg var i starten af 20’erne og har siden levede af det som professionel. Hun blev portrætteret med min yndlingsguitar som var en sort Gibson Les Paul. Hun betyder noget helt specielt for mig og hun repræsenterer hele min musikerkarriere, før jeg levede som jeg gør nu. Så et eller andet sted, så elsker jeg den tatovering, og den betyder bare rigtig meget for mig. Når jeg kigger på den så bliver jeg helt glad og tænker på alle de fantastiske år jeg har haft som musiker. Så det hele er blevet personificeret i en blondine med min yndlingsguitar. Det er dejligt på alle måder, og den er jeg mega glad for,,

madstatt

Venstre side af billedet: Mads’ pin-up pige.

Højre side af billedet: Skibet, hans første tattoo af Tim Klamer.

Gi den gas og lav noget sjovt

der var engang hvor jeg sagde til min tatovør gi den gas og lav lige præcis hvad du har lyst til altså – man kommer til et punkt når man får mange tatoveringer hvor betydningen af tatoveringen ikke har samme effekt. Den personlige betydning bliver mindre og mindre, fordi man begynder at se sin krop som et lærred,,

 

Trends indenfor tatoveringer –

set igennem en trendeksperts øjne

For Mads var dette lidt af et svært spørgsmål, fordi han normalt ikke beskæftiger sig med trends indenfor tatoveringer til daglig. Men han fortæller, at igennem de sidste 7-8 år er der sket rigtig meget, i form af at hele den hipster-agtige livstil er boomet fuldstændig. Der er helt klart en trend i at få tatoveringer og det er helt vildt at se udviklingen igennem de sidste 10 år. I dag arbejder tatovører som kunstnere indenfor hver deres ekspert område. Helt overordnet er det jo vildt, som der er gået mode i tatoveringer, og der er ingen tegn på at det aftagende – overhovedet ikke.

Mads sammenligner ideen omkring at få en tatovering med arkitekturen som han selv arbejder med. Man ved at man skal gå med en tatovering resten af livet, højst sandsynlig, det er ligesom i arkitekturen. Hvis du tegner en bygning eller andet, vil det stå der for altid, og så bliver man nødt til at ligge noget særligt i det, og ikke forholde sig for meget til tidens trends.

 Det er ikke Mads’ opfattelse at folk umiddelbart vælger deres tatoveringer ud fra trends, det meste er noget personligt – men selvfølgelig har alt sin tid som f.eks. amager-nummerpladen, det keltiske armbånd mm. Så selvfølgelig er der trends indenfor tatoveringer. De tendenser der var for 15 år siden er anderledes end dem der er i dag. Små tendenser.

Går tatoveringer nogensinde af mode?

Jeg tror det er kommet for at blive – nu har det ligesom fået sit kommercielle gennembrud, jeg vil fandme næsten sige folkelige gennembrud, jeg tror ikke på den måde det forsvinder igen. Nu er det blevet accepteret som en kunstart på linje med alt muligt andet og det manglede sgu da også bare et eller andet sted,,

IMG_1406

Los Angeles er stadig ’’mit andet hjem’’…

 

 

Share

About Author

Blueeyesofscandinavia

Blueeyesofscandinavia

Related Articles

0 Comments

No Comments Yet!

There are no comments at the moment, do you want to add one?

Write a comment

Write a Comment